oktober 4, 2021 9:13 am

Human beatboxer, trommeslager eller guitarist….?

FysioDanmark Grenaa Fysioterapi, søger en fysioterapeut…

Kan du spille på tromme, human beatboxe eller spiller du bare en god gang guitar er det en fordel, men ikke et must.

 Til vores stærke bigband søger vi netop nu en fysioterapeut. Det er et must, at du er engageret, serviceminded og har ambitioner med dit fag. Uanset hvilke faglige strenge du allerede spiller på er det vigtigt, at du er god til at kommunikere og mestre samspillet med dine kunder og kollegaer. Det er en fordel hvis du har kørekort og bil.

Du vil få alsidige opgaver i vores samspillende klinik, der består af 15 fysioteraeputer, en psykomotorisk terapeut, 2 massørere og to sekretærer.

Vi har over 1000m2 med fitness og holdsale. Vi er altid med på den bedste oktav og går forrest med høje standarder. Vi forsøger altid at give en kundeoplevelse der overstiger vores kunders forventninger. Vi bruger Net Promoter Score (NPS – kundetilfredshed) for hele tiden at forbedre os.

Vi er kræsne, men er du en sej type der ikke kan nøjes med den ordinære klinik, har du her muligheden for et job hvor du kan have indflydelse på din egen hverdag samt personlige og faglige udvikling.

Stillingen er en fast funktionæransættelse på 35 timer.

Ansøgningen skal sendes hurtigst muligt, da vi skal have dig kørt ind i teamet inden julefrokosten.

Ansættelse pr. 1.11.2021

Der vil løbende være samtaler og vi stopper når vi finder en som har den rigtige melodi.

Vi følger Danske Fysioterapeuters basiskontrakt.

Send til t.storm@grenaafysioterapi.dk

se mere om os på www.grenaafysioterapi.dk