april 5, 2016 7:57 pm

Fysio-Pilates
Træning til personer med nakke, skulder og lændesmerter
Fysio-Pilates er en træningsform, der fokuserer på at opbygge styrke og udeholdenhed i den dybereliggende muskulatur. Træningen udføres igennem en række rolige og kontrollerede øvelser, hvor der er fokus på vejrtrækningen, bækkenbunden, samt de dybereliggende og tværgående mavemuskler.

Formålet med træningen er at oparbejde en styrke og udeholdenhed i de indre stabiliserende muskler, som primært befinder sig omkring rygsøjlen og skulderbladet. Disse muskler er med til at give stabilitet og styrke i kroppen og er med til at give kroppen en bedre bevægestrategi, hvor musklerne store som små arbejder i den rette rækkefølge, således at de rigtige muskler sætter ind på det rigtige tidspunkt med den rette kraft.

Denne form for træning henvender sig til personer, der har lændesmerter og nakke/skulderproblematikker.

Kort fortalt vil vi under træningen arbejde med:
Afspænding, koncentration, kropsbalance, vejrtrækning, centrering, koordination samt bevægekvalitet.
Holdet varer en time og består typisk af en afspændingsdel, en træningsdel og til sidst udstrækning af relevante muskler.
Vi starter helt fra basic, så man behøver ikke have erfaring med denne type af træning, før vi starter. Holdet er for alle alderstrin og bliver tilpasset efter individuelle behov. Det vil, derfor være ideelt at booke en individuel konsultation hos mig inden holdopstart, så træningen kan justeres efter dine individuelle behov og problematikker.

Ring til klinikken og meld dig til!
86320130