august 24, 2016 8:34 am

Nyt hold: Motorik, træning og sjov!

For dig med det stille barn, vilde barn, ”klodsede” barn – eller for dig som bare gerne vil gøre noget godt for dit barns sansemotoriske udvikling.

Vi vil gennem leg og øvelser udfordre sanserne og øge kropsbevidsthed samt balance og koordination, hvilket også har en stor indflydelse på barnets læring/evne til læring, når det starter i skole.

Som fysioterapeut og pædagog kan jeg gå ind og vurdere dit barns behov og dermed tilrettelægge træningen efter rette niveau.

Træningen vil foregå på et lille trygt hold på max 6 børn (+ mor eller far).

Hold (max 6 børn):

2-3 år og 4-5 år

(ring til klinikken for starttidspunkt og tilmelding)

Pris: 6 gange for 500 kr.

Instruktør: Fysioterapeut og pædagog Anja Hansen

Der vil også være mulighed for at aftale tid for individuel træning ved behov.